3d Filament: en praktisk guide til hobby og modelbygning

Når vi taler om 3D-print til hobby, RC og modelbygning, handler meget om at vælge det rigtige materiale. Du kan printe små detaljer, robuste beslag eller fleksible dele, men resultatet står og falder med filamentet.

Her gennemgår vi de mest brugte typer, hvornår de giver mening, og hvordan du får flere vellykkede prints. Vi holder sproget konkret og tipsene praktiske, så du hurtigt kan omsætte viden til bedre modeller. Og ja, vi nævner også, hvor du kan finde et stærkt udvalg.

3D filament kort fortalt

3D filament er en plasttråd på spole, som smeltes og lægges lag for lag i en 3D-printer (FDM/FFF). Valget af materiale bestemmer styrke, fleksibilitet, varmebestandighed, finish og hvor let emnet er at printe. Korrekt opbevaring og printindstillinger gør ofte større forskel end selve printeren.

Vi kan se filament som blækket i din printer. Når tråden varmes op i dysen, afsætter printeren tynde striber, som hæfter på hinanden. Herfra bygger den emnet lag for lag. Små ændringer i temperatur, hastighed og køling ændrer resultatet mærkbart. Derfor starter et godt print med et gennemtænkt materialevalg.

Materialer, styrker og anvendelser

Markedet tilbyder mange plasttyper, men de fleste hobbyprojekter klarer sig med en håndfuld. Her er en praktisk oversigt:

– PLA: Den letteste start. PLA er stift, let at printe og giver pæn overflade. Godt til skala-detaljer, figurer og prototyper. Ulempe: lav varmebestandighed. Dele i en varm bil kan blive bløde.
– PETG: En stærk allrounder. Mere sej end PLA og bedre mod fugt og UV. God til funktionelle dele, beslag og RC-komponenter, der får lidt tæsk. Kræver lidt langsommere hastighed og moderat køling.
– ABS/ASA: Til udendørs brug og høj varme. ABS er robust og kan efterbehandles med acetondampe. ASA er UV-stabil og bedre udenfor. Begge kræver højere temperatur, helst kabinet, og kan lugte under print.
– TPU (fleksibel): Elastisk og slidstærk. Perfekt til dæk, støddæmpere, kabelbeskyttelse og greb. Kræver langsom print og helst direct-drive ekstruder. Giver god stødabsorbering i RC-projekter.
– Nylon (PA): Meget sej og slidstærk. Tåler slag, men suger fugt fra luften og kan blive svær at printe uden tør boks. God til gear, hængsler og mekaniske dele.
– Fiberfyldt (PLA/PETG/PA + kulfiber eller glasfiber): Høj stivhed og fin mat finish. Mindre krymp og deformation. Slid på dyse er højt, så brug hærdet dyse. God til præcise arme, vanger og rammer i modelkonstruktion.

Hvordan vælger du? Tænk i funktion frem for navn:
– Skal delen holde form i varme omgivelser (fx i bilen eller tæt på motorer)? Vælg ASA, ABS eller varmebestandigt PETG.
– Skal den absorbere slag? TPU eller nylon.
– Skal den være stiv og let? CFF-PLA/PETG (kulfiberfyldt) eller almindelig PLA, hvis varme ikke er et problem.
– Skal detaljerne stå knivskarpe? PLA eller fiberfyldt PLA for mat, pro look.

For modeltrucks og byggesæt ser vi ofte en kombination: PLA til karrosseri og pynt, PETG til beslag og holdere, samt TPU til bumpere eller dæk. Skal du bruge gevind i plast, så design med indsatsmøtrikker (heat set inserts) og vælg PETG, ASA eller nylon for bedre hold. Ved lange, slanke dele kan fiberfyldt filament øge stivhed uden stor vægtstraf.

Sådan vælger du og får bedre resultater

Et godt filament er halvdelen af arbejdet. Resten handler om indstillinger og håndtering. Her er de vigtigste greb:

– Opbevaring og tørring:
– Hold spoler i lufttæt kasse med silica. Fugt giver sprød tråd, bobler og mat, ru overflade.
– Tør fugtfølsomme typer (nylon, TPU, PETG) 46 timer i filamenttørrer eller ovn ved lav, kontrolleret temperatur.

– Temperatur og køling:
– Start i materialets midterområde og juster 5 C ad gangen. Strengefnuller? Sænk temperaturen lidt eller øg retraktion.
– PLA elsker køling; PETG vil have moderat; ABS/ASA næsten ingen. Brug kabinet til ABS/ASA for at undgå warp.

– Første lag og vedhæftning:
– Rengør bed med isopropylalkohol. Justér Z-offset, så første lag trykkes let ned.
– Brug limstift eller PEI-plade alt efter materiale. PETG kan binde for hårdt til ren PEI et tyndt lag lim virker som slipmiddel.

– Mekanisk styrke:
– Styrke afhænger mere af lagretning og vægge end af infill-procent. Brug 34 perimeter-vægge til belastede dele.
– Orientér emnet, så lagene ikke skilles i belastningsretningen. Til gevind: brug inserts eller print større og skær gevind bagefter.

– Dyse og hastighed:
– 0,4 mm er standard. Gå til 0,6 mm for hurtigere, stærkere funktionsdele.
– Fiberfyldt og glødetråde kræver hærdet dyse. Ellers slides messing hurtigt.

– Finish og efterbehandling:
– Slib og grund for glat maleflade på PLA/PETG. Brug plastprimer. Til ABS kan acetondampe give blank, sammensmeltet overflade (god ventilation er et must).
– For varme- og slagstyrke: overvej annealing af PLA+ ifølge producentens anvisning, men forvent krymp.

Et lille tjekskema inden print:
– Hvilken funktion har delen? (stiv, sej, fleksibel, varmestabil)
– Hvilket miljø møder den? (sol, vand, varme, stød)
– Hvilke krav har printeren? (kabinet, hærdet dyse, direct drive)
– Er spolen tør og korrekt opbevaret?

Når du svarer ærligt på de spørgsmål, peger valget næsten sig selv. Print en lille testklods først, så sparer du tid og filament.

Til sidst en praktisk anbefaling: Leder du efter et solidt udvalg af filamenter og dele til modeltrucks og RC, er rcmodeltruck.dk et godt sted at begynde. Her finder du materialer og tilbehør, som matcher de behov, vi har beskrevet ovenfor.